Er du spændt på hvordan vores fremtidige regering ser ud? – Bruce Bueno de Mesquita ved det allerede

Lettere nervøst og med bankende hjerte sad jeg i foråret til eksamen i Intermediate Microeconomics sammen med 50 kinesiske studerende i Hong Kong. Jeg læste spørgsmålene igennem, én efter én, og kom efterhånden til det sidste spørgsmål. Dette var spørgsmålet, som professoren på forhånd havde advaret os om. Det sværeste spørgsmål. Dét spørgsmål, der skulle teste vores forståelse af den sværeste del af pensum: et fagområde kaldet spilteori.

Spilteori er et forholdsvis nyt felt i økonomi og det forsøger at analysere den optimale adfærd i situationer, hvor udfaldet afhænger af andres beslutninger. Og nu sidder du sandsynligvis, som jeg gjorde til min eksamen, med tanken: hvad skal jeg bruge det til?

Spilteori i virkeligheden

Spilteori er mere virkelighedsnært end man skulle tro, når man er begravet i payoff matrices og Nash equilibria. Spilteoretiske situationer bruges blandt andet i realityprogrammer som Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen, men det stopper ikke der. Du er befinder dig hver dag i situationer, hvor du er afhængig af udfaldet af andres beslutninger. Hvis du forstår, hvad der ligger bag de beslutninger, kan du optimere dit eget resultat. The Economist skrev i sidste uge om Bruce Bueno de Mesquita, som er en fremtrædende person indenfor anvendt spilteori. De Mesquita forudså ikke alene Hosni Mubaraks tab af magten i Egypten hele 9 måneder før det skete, hans komplicerede computermodeller hjalp også USA til at lokalisere Osama Bin Laden. Desuden forudså en simplere, ældre version af modellen, hvem der ville blive Ayatollah Khomeinis efterfølger tilbage i 1989. De Mesquitas forudsigelser var hverken baseret på en fantastisk indsigt i mennesker eller politik. De var gjort gennem ”spillet”. Ved at behandle forandringer økonomiske og politiske faktorer gennem komplicerede computermodeller kan man, i teorien, forudsige hvordan mennesker vil reagere i fremtiden.

Det rationelle menneske

Modellerne er bygget op omkring princippet om økonomisk rationalitet. Kort sagt bygger de på tanken om, at enhver person vil søge det udfald, der er i hans egen bedste interesse. Derfor har modellerne dog også en række begrænsninger, når det kommer til individuel adfærd. Mennesker er ikke altid økonomisk rationelle. De lader sig påvirke af følelser som vrede og had. Derfor kan virkeligheden ofte falde anderledes ud end modellerne. Håbet er dog, at de en dag kan blive så avancerede, at de kan hjælpe regeringer til at forhindre krig og skabe større økonomisk velstand. Hvis parterne i en forhandlingssituation eksempelvis vælger en spilteoretisk model, kan modellerne opnå det bedste resultat for alle parter på sekunder. Det kunne blive enden på ugelange finanslovsforhandlinger, langtrukne skilsmisseforhandlinger og krisen mellem Israel og Palæstina.

Til hjælp i erhvervslivet

Erhvervslivet kan også bruge spilteori i deres hverdag. Flere større virksomheder bruger konsulentfirmaer, som har specialiseret sig i spilteoretiske computermodeller, når de skal byde på store kontrakter. Modellerne kan hjælpe virksomheder fokusere på kontrakter, der vil optimere deres indtægter. Time Warner sparede eksempelvis næsten 1,2 milliarder dollars i en auktion. Det gjorde de ved at forudse konkurrenternes hemmelige budstruktur og derved skifte fokus til de mest profitable licenser.

Modellerne kan også hjælpe virksomheder i større strategiske beslutninger og derved optimere deres langsigtede resultat. Der er mange penge på spil, når en virksomhed skal åbne produktion eller kontorer i et nyt land. Den spilteoretiske betragtning kan give virksomhedsledelsen et forspring ved at forudse konsekvenser så som statslig indblanding eller konkurrenternes modtræk. Den kan også benyttes internt på mikroniveau i virksomheden, når der skal skabes incitamentstrukturer og rekrutteres.

Personligt kan jeg heller ikke slippe tanken om, at de Mesquita allerede ved, hvordan vores fremtidige regering ser ud. Er du nysgerrig, skal den store tegnebog dog frem. Konsulentfirmaerne tager mellem 130.000 og 450.000 kr. for ydelsen, som kræver et stort forarbejde i form af analyser og interviews. Skulle du ligge inde med den slags lommepenge og min nysgerrighed, så send mig endelig en mail med resultatet.

3 responses to “Er du spændt på hvordan vores fremtidige regering ser ud? – Bruce Bueno de Mesquita ved det allerede

  1. Okay, man skal være mand nok til at indrømme, når man er lovligt hurtigt ude af starthullerne.

    Andreas nævner faktisk artiklen i The Economist i sit indlæg, dog uden at give os linket. My bad.

  2. @Ole Lindhardt: Tak fordi du fandt linket. Jeg havde nu læst artiklen i den gammeldags udgave – på papir – og kunne derfor desværre kun referere til udgaven. Jeg fandt netop artiklen enormt inspirerende, hvorfor jeg har valgt at videreudvikle ideerne lidt. Jeg ville være meget interesseret i også at høre dine bud på anvendt økonomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *