Skab nye incitamenter for de studerende

Det danske uddannelsessystem bliver ofte fremhævet som et af de vigtigste elementer i Danmarks fremtidige konkurrenceevne, hvilket også har gjort sig gældende i denne valgkamp. Der har dog været fokuseret meget på det økonomiske aspekt: Om hvorvidt vi skal investere mere eller mindre i uddannelsessystemet. Det er utvivlsomt et vigtigt emne den nuværende økonomiske situation taget i betragtning, men det fortæller langtfra hele historien. Det synes nogle gange at gå tabt i den politiske debat, at man også kan forbedre noget uden at betale mere for det. Vi bør indse, at vi sandsynligvis vil tabe, hvis det kommer til ressourcekrig. Vi bør derimod kigge mere på, hvad vi kan gøre, for at de studerende kan få mere ud af de eksisterende rammer. Jeg mener derfor, at det er på tide at tage debatten om, hvordan vi kan uddanne Danmarks fremtidige arbejdsstyrke bedre – for de samme ressourcer.

Store forskelle i arbejdsindsats

På CBS studerer man enten på kvartals- eller semesterbasis. Alle fag er forholdsvis læsetunge, men i sidste ende afhænger alt af én afsluttende eksamen, som hele ens karakter baseres på. Det betyder, at man på daglig, endda ugentlig basis, har maksimal frihed til at strukturere sin arbejdsindsats. Der er bare to klare ulemper. Først og fremmest er der et klart problem med karaktererne da værdien af mine karakterer i et enkelt fag reelt set må være begrænset. Er én eksamen virkelig tilstrækkelig til at vurdere mine evner og min arbejdsindsats? Et 12-tal kan reelt reflektere hårdt arbejde lige så vel som det kan være resultat af eksamenstække og held.

For det andet betyder det også, at der er stor frihed til ikke at lave noget. Man står kun til regnskab én dag hvert kvartal eller semester og man kan således klare nogle fag med absolut minimal indsats.

Bredere basis for karakteren

Jeg befinder mig nu i USA, hvor jeg studerer på University of North Carolina. Lige som da jeg ankom til Hongkong i foråret, har jeg hurtigt fundet ud af, at der her er væsentlige forskelle i arbejdsmetoder, hvis jeg sammenligner med mine år på CBS. Det første man som udvekslingsstuderende skal vænne sig til, er arbejdsbyrden. Man bliver vurderet dagligt under forelæsningerne, man skal lave ugentlige afleveringer, projekter og præsentationer.

I såvel USA som i Hongkong baseres karakteren på et langt bredere grundlag end tilfældet er på CBS. I et af mine fag her på UNC tæller eksamen kun en tredjedel af min karakter. De resterende to tredjedele er baseret på, hvorvidt jeg møder op til timerne, yder en indsats og hvor gode mine skriftlige opgaver og præsentationer er. Jeg bliver således vurderet kontinuerligt over semesteret. Derudover går man ikke alene til en afsluttende eksamen, men også en mid-term eksamen, halvvejs igennem semestret.

Samme historie gjorde sig gældende i Hongkong, hvor karaktererne også var baseret på en bred vifte af præsentationer, opgaver og prøver. Her vil jeg dog retfærdig vis nævne et par af de klare ulemper ved systemet. Flere af mine kammerater oplevede, at karaktererne til tider blev baseret mere på professorens personlige mening om den studerende end hans evner. Ofte bliver karakteren hængt op på én person, hvor eksaminer bliver vurderet fra flere sider. Når det så er sagt, mener jeg stadig, at danske professorers integritet og professionalisme kunne få et mere bredt baseret karaktersystem til at fungere.

Et spørgsmål om incitamenter

Når jeg mener, at der er behov for stærkere incitamenter for at lægge en indsats på skolebænken, er det ikke et spørgsmål om modenhed. Det handler om motivation. Det er fuldstændig rationelt at forsøge at optimere sin karakter med den mindst mulige indsats. Enhver klog studerende vil gøre det. Jeg mener, at det ville gavne at skabe et incitament for at gøre en indsats løbende, i stedet for at arbejde hårdt frem mod eksamensperioderne. For CBS’ vedkommende ville det eksempelvis være oplagt, at lade en del af de studerendes karakterer være baseret på projekter med rigtige virksomheder. Det ville gøre de studerende bedre i skolen. Det vil gøre studielivet mere spændende og varieret frem for den Fordisme, som nogle gange hersker i eksamensræset.

Men frem for alt vil det gøre Danmarks studerende mere konkurrencedygtige på internationalt plan. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at kinesiske og amerikanske studerende bliver mere hårdtarbejdende og dygtigere end danskerne. Det vil kræve en minimal, langsigtet investering at gøre karaktererne afhængige af flere elementer end den afsluttende eksamen. Flere professorer laver allerede projekter i løbet af året, men der findes intet incitament for at klare sig godt, hvorfor resultatet bliver derefter. En del af arbejdsbyrden kan også tages af teaching assistants og ældre studerende. Vi bør hente inspiration fra hvad konkurrerende lande og skoler gør bedre, hvis vi selv skal forbedre os.

En stor del af formålet med uddannelsessystemet bør være at gøre de studerende i stand til at træde succesfuldt ind på arbejdsmarkedet. Jeg kender ikke til en arbejdsplads, hvor man kun bliver vurderet på en 4 timers skriftlig prøve hvert halve år. Det er vigtigt at motivere de studerende til at gøre en indsats på flere områder end blot eksamenslæsning, ved at skabe et incitament i form af en mere effektiv karakterstruktur. Man kan altid blive dygtigere – og danske studerende skal motiveres til at blive de dygtigste. 

One response to “Skab nye incitamenter for de studerende

  1. Jeg giver dig ret et langt stykke hen af vejen.

    Men det er samtidigt vigtigt at huske på, at både i USA og England er bachelor uddannelserne langt mere specialiserede.

    – Mange bacheloruddannelser i Danmark er så brede, at de studerende ved kun “lidt om en masse”. Men intet særlig dybdegående. Dette er efter min mening ikke hensigtsmæssigt.

    En anden forskel, som muligvis er væsentligt, er at det meget dyrt at gå på universitetet i henholdsvis England og USA. 2, eller 1,5 år ekstra på universitet kan nemt koste flere hundrede tusinde. Dette er unægteligt en barriere for at sætte “krav” om en kandidat uddannelse.

    Derudover er kravene for at få en kandidatuddannelse anderledes end i DK. I f.eks. England er det typiske krav, at du skal have en “upper-second class degree”, eller højere, for at komme ind på “postgrad”. Dette skærer unægtelig en del fra.Som derfor er nød til at arbejde efter studiet.

    I Danmark skal man blot gennemføre sin bachelor med 2 også kan du få en kandidat.

    Summa sumarum er at der i England og USA er nogle andre krav og andre forudsætninger som gør det mere hensigtsmæssigt at tage bachelor studerende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *