Hvem vil være millionær?

De seneste dage har jeg med interesse kunne følge de to parallelle millionærskat-debatter i Danmark og USA. For udover den fælles internationale titel ”millionærskat” kunne de to ikke være meget mere forskellige. Der er en verden til forskel på både indholdet i skatteforslaget og debatten i USA og Danmark. Hvor amerikanerne primært fokuserer på økonomi og konkurrenceevne, centrerer debatten i Danmark sig primært omkring lighed. Og hvor skatten netop nu truer Obamas allerede rekordlave popularitet, lykkedes det millionærskattens danske fortalere at vinde sidste uges folketingsvalg.

Ét navn – to betydninger

The Buffett tax, som den amerikanske millionærskat kaldes, er opkaldt efter investoren Warren Buffett, som i første omgang foreslog skatten. Buffett-skatten har dog ikke mange ligheder med den danske version af millionærskatten. Først og fremmest er der det åbenlyse faktum, at der er stor forskel på 1 million kroner og 1 million dollars (en faktor på 5,46 ved dagens valutakurs). Men der findes også en vigtigere forskel. Warren Buffett foreslog skatten fordi han, på trods af sin formue på omtrent 330 milliarder kroner, kunne slippe med en skatteprocent på 17,4. Buffet-skatten har til formål at hæve skatten på USA’s rigeste, så den svarer til, hvad en almindelig middelklassefamilie betaler. Det er omkring 35 %. En dansk krone-millionær skal derimod betale 6 % oven på topskatten, hvis millionærskatten gennemføres. Det giver en samlet skatteprocent på 61,6 % af alle indtægter over en million kroner.

I USA har Republikanerne allerede raset mod skatten, som de kalder startskuddet til en klassekrig. Blandt mine amerikanske medstuderende har mange ligeledes den holdning, at det øgede skattetryk vil skade den amerikanske økonomi og gøre den mindre konkurrencedygtig. Dermed ser forslaget ud til at blive overordentligt svært at gennemføre i det splittede amerikanske system.

Begrænset indtægtskilde

Den danske millionærskat spås at hente omkring 1 mia. kroner i skatteindtægter. Men det indgår ikke i det regnestykke, at borgerne også vil ændre adfærd i kraft af det nye skattetryk. Tager man det med i beregningen, bliver provenuet væsentligt lavere. Set i perspektiv af at Danmark har kurs mod et offentligt underskud på 100 mia. kr. i 2012, kommer det unægtelig til at virke som en dråbe i havet. Både DI og CEPOS har på den baggrund meldt ud, at millionærskatten kan skade mere end den gavner. Hidtil er det dog blevet afvist som politisk manipulation.

Danmark mindre attraktiv

Tager man den simple sammenligning mellem de to skattesystemer i betragtning, er der ingen tvivl om, at millionærskatten kan være skadelig for Danmarks attraktivitet som arbejdsmarked. Som studerende på kurs mod det private erhvervsliv kan jeg ikke benægte, at millionærskatten gør det mindre interessant at arbejde i Danmark. Det samme gælder for flere af mine medstuderende. Formålet med skatten er ikke at korrigere ubalancer i skattetrykket, som det er tilfældet i USA. Formålet er, at overføre en større del af ansvaret for velfærdsstaten til succesfulde arbejdere i den private sektor. Fra mit synspunkt er det åbenlyst et uheldigt signal at sende. Specielt når man tager den forholdsvis begrænsede skatteindtægt i betragtning.

Den kommende regering ønsker en retfærdig skattepolitik. Jeg mener, at det amerikanske forslag er retfærdigt. Den danske millionærskat er derimod uheldig signalpolitik. Jeg håber, den kommende regering vil tænke på den generation, som befinder sig på det private arbejdsmarked nu. De skal finansiere en historisk stor offentlig sektor. De skal betale babyboomernes pension. De skal bære målet om en stærk dansk økonomi i fremtiden. Lad os fokusere på løsninger, hvor alle skal bidrage, uden at det skader konkurrenceevnen.

6 responses to “Hvem vil være millionær?

  1. Andreas,

    Størstedelen af Warren Buffets indtægter stammer fra dividender og kursgevinster hvoraf der i USA betales ca. 15 % i skat. Dette for at opmuntre til fortsatte investeringer i de virksomheder som skaber værdierne.

    At disse indtægter oveni købet er dobbeltbeskattede, idet virksomheden som skaber overskuddet allerede betaler selskabsskat heraf gør det ikke bedre.

    Hvis Buffet mente hvad han sagde kunne han jo sammen med Mark Zukerberg starte med, at aflevere halvdelen af sin formue til Obama som så kunne iværksætte jobskabelsespakker og føderale “investeringer” i bioethanol og elbiler.

    Faktum er, at skatten i USA er drevet ligeså meget af misundelse som den er i Danmark. Forskellen i beløb skal findes i, at USA har flere rigere indbyggere end i Danmark.

    ” Lad os fokusere på løsninger, hvor alle skal bidrage, uden at det skader konkurrenceevnen”
    Hvor herre bevares…………

  2. @Peter Teichmann: Jeg er med på mekanikken omkring den lave skatteprocent i USA, hvor uoverensstemmelsen primært skabes af kapitalindkomster blandt velhavende amerikanere. Jeg vil snarere fokusere på den interessante forskel, at man i USA forsøger at få millionærerne til at betale det samme som familier med middelindkomst, mens succesfulde folk i Danmark i forvejen betaler meget mere. Det er på mange måder karakteristisk for nogle bredere forskelle på USA og Danmark. Jeg er enig i princippet om, at alle skal bidrage. Jeg mener heller ikke, at Danmark nødvendigvis skal have samme skatteprocent som USA. Men der kommer en grænse, hvor skattestigninger ikke længere er baseret på fornuft.

    Jeg vil i øvrigt sige, at både Warren Buffett og Mark Zuckerberg vil være bedre til at allokere deres formue og skabe værdi end ”føderale investeringer”. Netop der kan vi ”opmuntre til fortsatte investeringer i de virksomheder som skaber værdierne”. Det har de trods alt vist gennem deres succes.

    Kan du forklare, hvad du mener med, at skatten i USA er drevet lige så meget af misundelse som i Danmark? Jeg har indtil videre oplevet en meget større tolerance for rigdom herovre end i Danmark. Måske baseret på hele konceptet omkring The American Dream og tanken om, at det kan ske for enhver.

  3. I USA er der ikke tolerance for rigdom. Der er derimod en uforfalsket beundring og anerkendelse af rige mennesker som findes i en endnu mere rå form i Asien.
    Rige mennesker er (som) regel meget dygtige til det de laver og som følge heraf, rige. The American Dream.

    En lang række føderale initiativer over de sidste 20 år har haft til formål mere eller inddirekte, at omfordele værdierne i det amerikanske samfund. Senest eksemplificeret ved Obama’s sundheds reform og forsøg på, at skabe og bevare industriarbejdspladser som går tabt så snart subsidierne ophører.

    Du påpeger (helt rigtigt), at Buffet og Zuckerberg er bedre til at allokere deres rigdom og dermed skabe endnu mere af den hvad der nøjagtigt var og er min pointe. Årsagen til, at kapitalgevinster er lavere beskattet er netop at opmuntre til fortsat investering i virksomhederne i erkendelse af, at de bedst ved hvor midlerne investeres.

    Nøjagtigt som i Danmark er Obamas foreslåede millionærskat et tåbeligt og populistisk forslag. Administrationen forventer ca. 12 milliarder $ i indtægter fra denne. Hvor mange udover Bill Gates, Warren Buffet, Mark Zuckerberg og et håndfuld andre højtprofilerede “Democratic Party” milliardærer tror du vil bidrage til, at finansiere Obamas føderale “investeringer”? Mit gæt er meget få. Kapital er som bekendt meget mobil.

    Jeg glæder mig til, at læse mere om dit ophold. Husk også at orientere dig andre steder end Silicon Valley og New York Times.

  4. Gud fri mig vel for en fladpandet blog og tråden derefter. Det vidner om, at der stadigvæk er folk i Danmark, som burde få sig en ordentlig opdragelse.

    Hvad skal vi gøre for, at I allesammen tager til USA, eller endnu bedre til Asien, og bliver derover. Så kan vi andre have det så meget rarere, uden så snæversynet mennesker som jer.

    Det er sådanne menensker som jer, som ender med at få banker til at gå bankerot, når I ikke kan styre jeres griske tanker.

    Vi andre betaler vores topskat med glæde, og tænker kun på, hvor dejligt livet er, når vi er sammen med de mennekser vi elsker.

    Dejligt at vi endelig har fået en regering som vil tænke på Danmark, og alle de mennesker som bor i dette land, og ikke kun på de mennesker, som bare ønsker at rage endnu flere penge til dem selv.

  5. grisk:
    overdrevent ivrig efter at eje eller få så meget som muligt af noget, ofte på bekostning af eller uden hensyn til andre SPROGBRUG nedsættende

    Hvem er den griske, hvem er den dovne, hvem er helten og hvem skal vi “holde med”? Hvad er op og hvad er ned?
    a) Den der vil beslaglægge langt størstedelen af udkommet den andens produktion?
    b) Den der vil have en større del af sin egen store produktion?
    c) Den der afviser at arbejde mere når overskuddet går til andre?
    d) Den der solder og svirer ressourcerne op og bruger tiden på tant og fjas når han indser at det kun er andre, der kommer til at høste frugterne af de investerede ressourcer og den brugte tid?

  6. @ Jan-Ullrich Otto: Jeg mener, vi er mere enige om målet end du tror. Om end din retorik var lidt strid, synes jeg på mange måder dine holdninger er sympatiske. Jeg vil give dig helt ret i, at vi skal have en regering som er der for hele Danmark. Jeg mener, at alle skal have en plads i Danmark og at vi skal kunne have det godt med vore medmennesker. Jeg mener også, som jeg har understreget flere gange, at alle skal bidrage.

    Jeg vil dog tillade mig at være uenig på midlerne. Som ung og som studerende tænker jeg på fremtiden. Jeg skriver ikke for egen vinding. Hvis du kender SU-satserne i dag, vil du nok vide, at jeg er langt fra millionen. Faktum er bare, at fremtiden kommer til at se meget anderledes ud end i dag og de seneste årtier. Derfor er vejen til ovenstående goder sandsynligvis også meget anderledes – og det er én af de ting, jeg udforsker i min blog. Jeg håber, at vi kan drage fordel af forandringerne i verden. Jeg anbefale dig at se Richard Quest’s interview om Danmark, som jeg personligt synes, er inspirerende. Du kan finde det på http://www.business.dk/webtv/clip/549/20023 .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *