Kampen om de unge talenter

Eftersom rekrutteringstiden spidser til her på University of North Carolina, vil jeg fortsætte karrieretemaet på endnu en blog. Mens næsten alle amerikanske bachelor-studerende er på vej på arbejdsmarkedet, er der stadig udbredt tendens til først at kigge på studerende på kandidatniveau til fuldtidsstillinger i Danmark. Det er dog ved at ændre sig. Jeg er vokset op med tankegangen, at man skulle klare sine studier i et par år, få et studiejob på kandidatuddannelsen og derefter ud på arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. To ud af femten danske studerende på Globe-programmet har allerede skrevet under på kontrakter og starter arbejdet efter deres bachelor næste sommer. Andre har fået kontrakttilbud og flere vil nok få tilbud i løbet af det næste år. I mine øjne er flere danske virksomheder allerede på vej bagud i ”kampen” om danske studerende.

Et historisk perspektiv

Efter min opfattelse er der to primære grunde til, at danske virksomheder længe har kunnet fokusere på kandidatstuderende til deres fuldtidsstillinger. Først og fremmest handler det om kvalifikationer. Jeg tror, der har været en udbredt opfattelse af, at bachelor-studerende ikke er dygtige nok. Teoretisk set giver argumentet mening. Hvorfor vælge en bachelor-studerende, hvis man kan få en kandidat-studerende med yderligere to års studier i rygsækken? Der sker dog ændringer på den front. Flere af mine medstuderende har haft studiejobs for danske C20-virksomheder siden første år af deres studier. Flere CBS-studerende påbegynder tredje år af deres studier med næsten to års erhvervserfaring, modenhed og et imponerende CV.

Her kommer vi dog til den anden præmis for, at danske virksomheder kan fokusere udelukkende på kandidatstuderende: Fordi alle virksomheder historisk set kun har ansat kandidat-studerende, behøver ingen konkurrere om bachelor-studerende. Det er historisk inerti, som er i spil. Men det er en ustabil ligevægt. Så snart en håndfuld virksomheder begynder at tilbyde kontrakter til yngre studerende brydes balancen. Det er ved at ske nu.

International konkurrence

Over sommeren var jeg langt fra den eneste dansker i England. Mindst et par dusin andre danske studerende arbejdede i London i sommerferien. Mange internationale virksomheder er parate til at ansætte danske talenter på bachelor-niveau. Jeg finder det specielt påfaldende, at danske banker primært vælger kandidatstuderende til deres mest prestigefyldte afdelinger. Deres amerikanske og engelske konkurrenter tager med glæde danske studerende ind på fuldtidskontrakt efter deres bachelor.

På UNC holder amerikanske virksomheder desuden middage for bachelor-studerende. De sender topledere til at deltage i arrangementer på landets universiteter og holder tæt kontakt med talenter fra en tidlig alder. På CBS er sådanne arrangementer udelukkende for kandidat-studerende. Der findes meget få højtprofilerede arrangementer for bachelor-studerende.

Nye tider – nye muligheder

Jeg mener, at danske bachelor-studerende er enormt kvalificerede. At dusinvis af studerende fra vores lille nation arbejder blandt Harvard- og Oxford-studerende hver sommer, er et bevis herpå. Danske virksomheder bør tage et kig på deres ansættelsespolitik for bachelor-studerende. Det vil gavne virksomhederne, idet de kan træne unge talenter fra en tidlig alder, i stedet for at se dem rejse til London eller New York. Det vil også gavne de studerende, som kan udvikle sig gennem nye, virkelige udfordringer. Det vil motivere danske studerende til at tage ansvar på et tidligere tidspunkt, som de bliver det her i USA.

Der sker store ændringer i arbejdsmarkedet og blandt de studerende, som er på vej. CBS netop nu ved at starte et program kaldet EngAGE. Programmet er det første af sin slags i Danmark og er rettet mod studerende, der ønsker at arbejde efter deres bachelor – og mod virksomheder, som vil give dem muligheden. Flere store danske virksomheder har graduate programs, som er udelukkende for kandidat-studerende. Der bør åbnes op for at gøre disse til en karrieresluse for yngre talenter.  Kampen om talent i det indre marked spidser til. De store danske virksomheder må derfor gribe chancen og begynde at matche de internationale tilbud, som allerede nu er åbne for danske talenter.

14 responses to “Kampen om de unge talenter

  1. Jeg giver dig ret et langt stykke hen af vejen.

    Men det er samtidigt vigtigt at huske på, at både i USA og England er bachelor uddannelserne langt mere specialiserede.

    – Mange bacheloruddannelser i Danmark er så brede, at de studerende ved kun “lidt om en masse”. Men intet særlig dybdegående. Dette er efter min mening ikke hensigtsmæssigt.

    En anden forskel, som muligvis er væsentligt, er at det meget dyrt at gå på universitetet i henholdsvis England og USA. 2, eller 1,5 år ekstra på universitet kan nemt koste flere hundrede tusinde. Dette er unægteligt en barriere for at sætte “krav” om en kandidat uddannelse.

    Derudover er kravene for at få en kandidatuddannelse anderledes end i DK. I f.eks. England er det typiske krav, at du skal have en “upper-second class degree”, eller højere, for at komme ind på “postgrad”. Dette skærer unægtelig en del fra.Som derfor er nød til at arbejde efter studiet.

    I Danmark skal man blot gennemføre sin bachelor med 2 også kan du få en kandidat.

    Summa sumarum er at der i England og USA er nogle andre krav og andre forudsætninger som gør det mere hensigtsmæssigt at tage bachelor studerende.

  2. Er helt enig i, at uddannelsesdebatten i alt for høj grad er koncentreret om mængden af resurser frem for brugen af de resurser, der allerede er.

    Her er nogle spørgsmål, som jeg har stillet mig selv gennem mine fem års studietid:
    1. Eksistere der forskning, der peger på, at studerende lærer bedst ved at sidde i en stor sal og lytte til en professor, der holder monolog i én time i træk?
    2. Hvorfor skal de studerende holde tre måneders sommerferie mens det øvrige Danmark holder seks uger om året?
    3. Hvorfor ikke lægge alle beviser (i eksempelvis matematik og fysik) op på nettet, så underviserne aldrig mere behøver at fremfører beviser, der ikke har ændret sig de sidste 50-100 år? Det ville frigive resurser.
    4. Hvorfor må man ikke tvinge studerende til at møde op, når fremmøde er et krav i 90 % af alle virksomheder?

    Ovenstående spørgsmål er blot et minimalt udpluk af forhold, jeg har undret mig over, gennem min tid på universitetet.
    Hvis vi i Danmark er interesserede i et bedre uddannelsesmiljø, så kunne vi starte med at tænke over, hvordan vi bruger pengene og hvordan vi strikker undervisningen/uddannelserne sammen i stedet for hele tiden at råbe på flere midler.
    Deler i øvrigt Andreas Holmbloms bekymring over, at en lang række udlændinge arbejder røven ud af bukserne, mens en lang række danske universitetsstuderende stort set kun arbejder op mod eksamen pga de karaktergivningsprincipper vi benytter os af i Danmark.

  3. @Polle Andersen: Du har helt ret i, at der er nogle store forskelle på uddannelsessystemerne, og som Christian Blirup siger nedenfor, er det nok også værd at undersøge. Der er klart nogle praktiske udfordringer, som gør det svært at lave systemet fuldstændig om til en engelsk eller amerikansk struktur.

    Jeg er dog ikke helt enig i, at danske uddannelser er bredere end i andre lande. Her på University of North Carolina skal alle studerende, uanset retning, opfylde en række ”generelle uddannelseskrav”. Det betyder i praksis, at alle studerende skal bruge omkring halvdelen af deres bachelor på at tage historie-, kunst-, og almene dannelsesfag. Jeg kan ikke udtale mig om det engelske system, men jeg mener, at amerikanske bachelor-studerendes største fordel er deres kontakt til erhvervslivet og fokus derpå. Og her er danske studerende generelt ikke langt bagefter.

    @ Christian Blirup: Jeg synes du har mange gode pointer. Jeg tror langtfra, at du er den eneste med de spørgsmål. Lige en kommentar til 2): Jeg ser det lidt som en præmis for min blog, at studerende skal opfordres til ikke kun at bruge deres sommerferie med UngRejs. Baseret på egne oplevelser mener jeg, at mange studerende ønsker en mulighed for at lave noget interessant og lærerigt i sommerferien. Derudover skal professorerne også have mulighed for at finde ny viden gennem forskning.

    Angående 3): Jeg er stor tilhænger af din open source-tankegang, men jeg tror desværre, at det vil blive svært. Udover de praktiske begrænsninger tror jeg, at mange studerende har brug for en mundtlig forklaring af beviser og problemstillingerne. Vi har jo allerede beviser som er offentligt tilgængelige i tekstbøgerne. Professorerne kommer ind i billedet når det kommer til forståelsen, idet de kan både forklare og perspektivere beviser for de studerende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *