Er din uddannelse værdiløs?

Hvad er værdien af en uddannelse? Her i USA hvisker folk i krogene om ”studielånsboblen”. Den samlede studielånsgæld rammer snart 1 billion dollars og antallet af misligholdte lån er steget til op mod 40 %. Det har resulteret i, at flere investorer er begyndt at holde sig væk fra studielånsobligationer. Ikke alene tyder det på et fallerende jobmarked. Det illustrerer også en historisk lav tiltro til en lang række uddannelser og deres studerende, når flere investorer begynder at spørge sig selv: Tør vi blive ved med at støtte studerende med lave beståelsesprocenter og forfærdelige karriereudsigter?

Unge amerikanere vælger de ”forkerte” uddannelser

”Videregående uddannelser er blevet oversolgt” skriver økonomen Alex Tabarrok på sin blog, Marginal Revolution. I årevis har unge verden over fået at vide, at en videregående uddannelse er vejen til arbejde, succes og høje lønninger. Men uddannelse i sig selv er ikke nok. Flere og flere amerikanere uddannes inden for scenekunst, kunst, psykologi og lignende – fag som har høj arbejdsløshed og en relativt lav gennemsnitsløn. Flere ender desuden i stillinger, hvor en videregående uddannelse slet ikke er påkrævet. For studerende inden for disse fagområder kan svaret på overskriften til denne blog meget vel være ‘ja’, hvis man spørger Tabarrok.

I den anden side af spektret finder vi uddannelser inden for videnskab, teknologi og matematik, samt ingeniøruddannelsen. Disse felter ikke alene holder nøglen til økonomisk vækst, de har også væsentlig lavere arbejdsløshed og højere lønninger. Men i modsætning til de kreative uddannelser har ingen af de fire uddannelser oplevet vækst i antallet af ansøgere. De attraktive forhold til trods er de simpelthen ikke populære blandt studerende.

Danske studerende er ikke meget bedre

Danmark har endnu ikke samme strukturelle problem. Udbuddet af uddannelser i Danmark ikke lige så efterspørgselsdrevet, eftersom det ikke er de studerende selv, der betaler. Derfor vil vi ikke se samme ekstreme vækst indenfor de ”bløde” fag. Ikke desto mindre har vi de seneste mange år set psykologi, journalistik, retorik og flere CBS-uddannelser øverst på listen over adgangsgivende karaktergennemsnit, alt imens videnskabelige og matematiske uddannelser på DTU og KU ofte optager alle ansøgere. Danmark har ikke studiegæld som en let indikator for problemerne. Men jeg mener alligevel, at vi bør spørge os selv, om de dygtigste danske studerende uddanner sig til at skabe vækst.

For et par dage siden kom det frem, at flere danske studerende vælger at forlænge studierne på grund af krisen på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke udelukke, at jeg kunne træffe samme beslutning. I USA er sådan en tanke udelukket, da blot et ekstra semester ville koste titusinder af kroner. I Danmark får man penge for at studere og man slipper for den nedværdigende følelse af at melde sig som arbejdsløs. Men man bliver ikke bedre stillet med en 6 års kandidatgrad, hvis ikke uddannelsen er efterspurgt i første omgang.

Har værdifulde uddannelser 40 % arbejdsløshed?

International Business på CBS, hvor jeg studerer, krævede i år et karaktergennemsnit på 11.2, og må derfor siges at tiltrække nogle bogorme. Uddannelsen gør mig dog ikke i stand til at skabe det nye Facebook. Jeg kan ikke hjælpe med at finde løsningen på antibiotikaresistente bakterier. Ligesom tusinder af CBS’ere hvert år, lærer jeg at begå mig i forretningsverdenen. Og ligesom tusinder af DJØF’ere kommer jeg ud på et arbejdsmarked, hvor 4 ud af 10 stadig er arbejdsløse et år efter kandidateksamenen. Her kan man nok med rette tale om oversolgte uddannelser. Det er vel at mærke et arbejdsmarked, som stadig søger desperat efter kvalificerede, unge hjerner.

Som skatteyder støtter du ikke alene uddannelsen af os unge. Du betaler også i vores arbejdsløshed. Hvilken retning så du helst, jeg valgte, hvis du skulle investere i min universitetsuddannelse?

Hvordan måler man uddannelsens værdi?

Så hvad er værdien af en uddannelse? Den økonomiske betragtning er klar: Den danske stat (og dermed de danske borgere) støtter uddannelse for at skabe økonomisk vækst. På den baggrund er en uddannelse i mikrobiologi langt mere givende end en uddannelse i retorik. Men uddannelse skaber også gode, velinformerede borgere. Uddannelse skaber ikke kun monetær rigdom, det skaber også tankerigdom og kulturel rigdom. Matematik får sjældent tårer frem hos den almene befolkning. I den forstand er uddannelser inden for de kreative fag langt mere værd.

Det er svært at kvantificere værdien af en uddannelse. Jeg kan dog ikke slippe tanken, at det ikke kun er arbejdsmarkedet, der er i krise, når 40 % af et hold kandidater ikke kan finde beskæftigelse.

3 responses to “Er din uddannelse værdiløs?

  1. Det er nogle spændende spørgsmål, du rejser, Andreas. I Djøf har vi ønsket at se på, hvilken værdi, de forskellige uddannelser skaber ude i virksomhederne.

    Et spørgsmål, som de fleste virksomheder stiller sig selv lige nu, er “hvordan skaber vi højere vækst og bedre bundlinje?”. At ansætte en djøfer kan være en vigtig del svaret. For hver privatansat djøfer bidrager med en værditilvækst på ca. 940.000 kr. om året. Det er langt mere, end djøferne selv får i løn. Gevinsten tilfalder virksomheden. Det viser en analyse foretaget for Djøf af Centre for Economic and Business Research, CBS

    Årsagen? Djøferne skaber synergi. Cand.merc’er, jurister, økonomer, cand.scient.pol’er og alle de andre djøf-uddannelser er nemlig ikke kun selv højproduktive medarbejdere. Djøferne øger også de andre ansattes produktivitet. Det kan eksempelvis være, når en cand.merc. omlægger arbejdsgangene i virksomheden, så alle andre i virksomheden bliver mere effektive. Eller via sparring, bedre ledelse eller forbedret afsætning.

    Der er store gevinster ved alle uddannelsesretninger. Virksomhederne får dog størst afkast af djøferne. Klik på linket og læs mere om CBS-analysen.

    Produktivitetsgevinsten pr. højtuddannet er generelt højere i virksomheder med relativt få højtuddannede. Effekten er dog stadig positiv, når højtuddannede udgør omkring 40 % af de ansatte. I Djøf mener vi derfor, at der bør sættes meget mere fokus på, at især små og mellemstore virksomheder vil have stor gavn af at ansætte højtuddannede.

    Med den stadigt stigende ledighed bliver ungdomsarbejdsløsheden dyrere dag for dag, både for den enkelte og samfundet. Derfor skal der investeres i arbejde til de unge her og nu.

    I S-SF-R´s finanslovsforslag var der ikke afsat én ekstra krone til den landsdækkende akademikerkampagne, hvor små og mellemstore virksomheder matches med dygtige, ledige akademikere. Men efter at Djøf i medierne kriserede regeringen for at svigte de unge ledige, begyndte der at ske noget i finanslovsforhandlingerne. Først fandt regeringen flere midler til Videnpilotordningen, så der i 2012 nu er penge til at ca. 250 små og mellemstore virksomheder kan få gennemført et innovationsprojekt ved at ansætte deres første akademiker med løntilskud.

    Djøf vil også gerne have et væsentligt større beløb til den opsøgende indsats, hvor små og mellemstore virksomheder matches med akademikere. For ifølge AC koster det kun godt 10.000 kr. at skabe et jobmatch mellem en privat virksomhed og en ledig akademiker. Det skal ses i forhold til, at en ny undersøgelse fra Djøf og AE-Rådet viser, at statskassen sparer 300.000 hver gang det undgås, at én højtuddannet bliver langvarigt dimittendledig.

    På den baggrund har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (i Politiken 19. november 2011) åbnet for, at der også afsættes nye penge til matchningsindsatsen.

    Djøf vil holde regeringen fast på løftet om, at de nye penge anvendes målrettet til at øge den private beskæftigelse.

    Gert Nielsen, Rådgivningschef, Djøf

  2. @Gert Nielsen:
    Tak for din kommentar. Det er et interessant perspektiv på problematikken. Jeg er desuden glad for at høre, at mit DJØF-medlemsgebyr også går til at sikre mig bedre jobmuligheder i fremtiden.

    Angående værditilvæksten på 940.000: det virker som en spændende analyse. Er der mulighed for at læse rapporten et sted? Jeg kunne forestille mig, at der må være en grad af faldende marginale afkast. Det ville være interessant at se antagelser og parametre bag analysen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *